Deklarationen har klar- og fastlagt en række krav og betingelser, der gælder for området. De er langt mere vidtgående end almindelige bestemmelser, som f.eks. hegnsloven, bygningsreglementer etc.

Der fremgår også af deklarationen at parcelejerne er medlemspligtige af grundejerforeningen.
Det er parcelejers pligt at holde foreningen orienteret om ejerforhold og ændringer heraf, herunder:
– navn og adresse
– telefonnummer og e-mailadresse
– samt indflytningsdato.
Deklarationen stemmer ikke altid overens med den udvikling, som området har gennemgået, siden det grundejerforeningen blev udstykket. Det ændrer dog ikke på, at deklarationen er gældende lovgivning.
Vi skal derfor, som parcelejere, være opmærksomme på at ændringer i beplantning, hegnsætning, bebyggelser o.l. kan være ændringer i forhold, der er omfattet af krav i deklarationen – selv ændringer eller forbedringer, som vi anser for helt naturlige i nutidens øjne.
Ønsker man at fortage ændringer, forbedringer o.l., der ikke er i overensstemmelse med deklaration er det, som udgangspunkt, kommunen man henvender sig til, for at søge dispensation.
Det kan være en god ide først at forhøre sig hos grundejerforeningen, inden man går i gang.
Ved større byggeprojekter, som f.eks. tilbygninger samt ændringer i tilkørselsforhold o.l., er det dog altid nødvendigt at indhente tilladelser fra myndighederne.
I erkendelse af at deklarationen ikke altid er helt nutidig, vedtog generalforsamlingen, d. 24. februar 2005, et sæt forvaltningsbestemmelser. Disse skal anses som en foreningsfælles holdning til visse af de principielle forhold, der er omtalt i deklarationen.
Forvaltningsbestemmelserne kan ikke retsgyldigt tilsidesætte deklarationen, men de giver en rettesnor for bestyrelsens forvaltningsmæssige stillingtagen, sager omhandlet af deklarationen.
Samtidig er forvaltningsbestemmelserne en guide til parcelejerne om, hvornår man særligt skal være opmærksom på, at formel ansøgning om dispensation anses påkrævet.
Et typisk eksempel fra forvaltningsbestemmelserne:
“Det skal ikke påtales, hvis der på en ejendom opføres mindre, fritliggende bygninger som f.eks. legehus, drivhus, redskabsskur, brændeskur, flyvevolière o.lign., når disse i placering, konstruktion, udførelse, materialevalg og farver, respekterer det i deklarationens pkt. 9.d. anførte krav om arkitektonisk tiltalende præg af en vis ensartethed.”
Hent dokumenterne her .