| Bestyrelsestitel | Navn |
|---|---|
| Formand | Helene |
| Næstformand (best.medl. 1) | Nicolai |
| Fællesområdeansvarlig (best.medl. 2) | Glen |
| Kasserer | Casper |
| Suppleant | Allan |
| Udenfor bestyrelsen | |
| Revisor | Bjarne |
| Revisorsuppleant | Michael |
Jf. senest godkendte vedtægter varetages foreningens daglige ledelse af en formand, en kasserer, to bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant – alle direkte udpeget af generalforsamlingen og dermed grundejerforeningens medlemmer.
Bestyrelsen samt én suppleant vælges blandt grundejerforeningens medlemmer.
Alle vælges for 2 år ad gangen, på den ordinære generalforsamling.
I lige år er formanden, bestyrelsesmedlem 1. samt suppleanten på valg.
I ulige år er kassereren og bestyrelsesmedlem 2. på valg.
Hvert år er revisoren samt revisorsuppleanten på valg. Disse er dog ikke siddende bestyrelsesmedlemmer.
Genvalg er tilladt for alle de ovennævnte og der er ingen regler for, hvor mange gange man stiller til genvalg.
På førstkommende bestyrelsesmøde, efter grundejerforeningens ordinære generalforsamling, konstituerer bestyrelsen sig selv i fht. opgaver og ansvar. Hér vælges hhv. næstformanden samt de øvrige ansvarlige blandt bestyrelsens medlemmer.
(For)mål
Bestyrelsens formål er at handle i overensstemmelse med foreningens fremsatte vedtægter samt generalforsamlingens beslutninger.
Det er målet i ethvert henseende, både som forening og som bestyrelse, at gå dialogens vej.
Det ønskes, så vidt muligt, at orientere/informere fremfor at benytte officiel håndhævelse, da det er bestyrelsens overbevisning, at man kommer længst med en konstruktiv dialog og et sagligt samarbejde.
Pligt
Bestyrelsen har pligt til at handle hurtigt i akutte situationer samt til at udøve egenkontrol af, hvorvidt foreningen overholder de gældende love og regler, både i forbindelse med omtalte love og regler, men også i forbindelse med den daglige drift. Dette sker med henblik på foreningens eget ansvar for udbedring af evt. fejl, mangler og forsømmelser.
Restriktive forhold
Bestyrelsen kan træffe beslutninger om løbende drift, hvis disse ligger inden for foreningens godkendte budget og hvis det ikke er noget, der ændrer foreningens grundlæggende forhold.
Bestyrelsen skal altid have generalforsamlingens godkendelse til større beslutninger,
som kan medføre optagelse af lån eller ekstraordinære opkrævninger.